Arnesen IP Advokatfirma er en enkeltmandsejet virksomhed – CVR nr. 4085 5564.
Adresse: Strandvejen 125, 2900 Hellerup
Tel: (+45) 3343 2113
Mail: mail@arnesenip.dk
Kompetencer og sagstyper
AIP leverer højt specialiseret rådgivning og bistand til danske og udenlandske virksomheder inden for immaterialret/IPR, primært inden for etablering, vedligeholdelse og håndhævelse af varemærke- og designrettigheder.
Som konsekvens heraf tager AIP ikke sager, der involverer bistand ved, rådgivning om eller udførelse af transaktioner i forbindelse med:
- køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,
- forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,
- åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter,
- tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller
- oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., eller sager, der involverer foretagelse af finansielle transaktioner eller transaktioner vedrørende fast ejendom,
og som er omfattet af Hvidvaskningslovens § 1, stk. 1, nr. 14, idet disse ligger udenfor AIP’s specialeområde og kompetencer.
Kommunikation
Kunden vil efter aftale modtage kopi af alt skriftligt materiale i sagen. Kunden orienteres også i relevant omfang om sagsrelaterede telefonsamtaler.
Vi anvender i så vid udstrækning som muligt e-mail ved korrespondance og overførsel af dokumenter.
Sagsdokumenter og -oplysninger opbevares i op til 15 år fra sagens afslutning.
Beskikkelse, regler og klageadgang for advokater
Advokat Susie P. Arnesen er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlem af Advokatsamfundet og er som andre advokater omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Ansvar og forsikring
Firmaet er omfattet af ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Codan. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af firmaets advokater, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
Fakturering og betaling
Alle honorarer for bistand og rådgivning udført af AIP fremgår af og opkræves ved fakturaer, der udstedes og fremsendes elektronisk via e-mail, enten som enkeltstående fakturaer pr. sag eller som periodiske, typisk månedlige, samlefakturaer. Der udstedes og fremsendes kun fysisk faktura med almindelig post, hvis kunden udtrykkeligt anmoder herom. Hvis vi afholder udlæg på vegne af vores kunder i udenlandsk valuta, vil sådanne udlæg ved fakturering blive tillagt et mindre tillæg for risiko og valutaudsving.
AIP modtager ikke kontante betalinger eller nogen anden form for vederlæggelse end faktureret honorar indbetalt ved sædvanlig bankoverførelse til Danske Bank, Hørsholm afdeling; firmaets kontonummer fremgår af fremsendte fakturaer.
I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af AIP og/eller utilfredshed med advokatens adfærd, kan klienten klage over salærets størrelse og/eller advokatens adfærd til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.
AIP anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette specifikt aftales med klienten.
Klientmidler og -konti
AIP forvalter klientmidler i henhold til gældende regler. Du kan læse mere om disse regler her: https://www.advokatsamfundet.dk/Advokatregulering/ReglerOgVedtaegter/Alle%20regler.aspx. Modtagne klientmidler indsættes på særskilt klientkonti og tilskrevne renter tilfalder klienten. AIP har samleklientkonto hos Danske Bank. Klientmidler er beskyttet under lov om indskyder- og investorgarantiordning, men beskyttelsen er med virkning fra 1. juni 2015 generelt begrænset til 100.000 EUR pr. klient pr. pengeinstitut. Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk.